Kontakt Os

Tlf: 77 34 58 00info@holidayhome4you.dk
 Telefontid: Mandag til Fredag: 8:30 - 16:30
          Email: Besvares alle ugens dage

Søg via husnummer:

Har du stadig et spørgsmål du ønsker svar på så kontakt os på:
Tlf: 77 34 58 00
info@holidayhome4you.dk

Hvad sker der efter jeg har booket et sommerhus på Holidayhome4you.dk?

Når De har indtastet alle oplysningerne og klikket på ”Book hus” dukker der en kvitteringsside op. Indenfor 10 minutter vil De modtage en bekræftelse på bookingen i Deres e-mail indbakke. I løbet af få dage vil De modtage yderligere oplysninger fra husets administrator, bl.a. betalingsoplysninger m.m. Efter indbetalingen af 1. rate sender vi Dem et brev med yderligere information, hvor der står adresse, afhentning af nøgle, betalingsinformation og andre vigtige oplysninger.

Kan jeg leje et sommerhus fra i morgen?

Når De vælger den ønskede periode, kan den tidligste ankomstdag være 3-4 dage frem. Hvis De vil leje et sommerhus til weekenden eller allerede fra i morgen, så er De meget velkommen til at kontakte vores personale, som derefter vil hjælpe Dem med at booke et sommerhus i perioden. Når det er en booking i sidste øjeblik, kræver vi at De oplyser Deres kreditkortoplysninger, da pengene skal overføres med det samme.

Hvor stort er depositum?

De typiske depositumbeløb finder De herunder. Beløbet, fratrukket forbrug af el og vand, returneres til lejeren efter endt udlejning.
I Danmark: Standardhuse kr. 750,-, Spahuse kr. 1.100,-, Poolhuse kr. 2.600,-.
I Norge/Sverige: Standardhuse NOK/SEK 500-1.000,-, Poolhuse NOK/SEK 1.500-2.000,-              
I Mellemeuropa: Afhængigt af hustype, mellem Euro 100-400,-.
I Sydeuropa varierer depositummet meget, det nøjagtige beløb vil fremgå af den tilsendte lejekontrakt.
Der kan i sjældne tilfælde være højere depositumbeløb end der er angivet her, så spørg evt. om det konkrete beløb ved booking af feriehuset.
Depositummet er også med til at dække over skader, som er blevet påført husets inventar eller huset generelt i lejeperioden.

Kan jeg ændre eller annullere min bestilling på Holidayhome4you.dk?

Hvis De har nogle ændringer eller ønsker at annullere bestillingen på feriehuset, bør De kontakte os med det samme via telefon eller e-mail, og vi vil derefter forsøge at hjælpe dem. Yderligere betingelser og gebyrer finder De i vores lejebetingelser.

Hvad er husets adresse?

Husets nøjagtige adresse kan vi ikke oplyse til Dem af sikkerhedsmæssige årsager. Den helt præcise adresse til huset, vil De modtage sammen med bookingpapirerne.

Hvornår kan nøglen afhentes på nøglekontoret?

Det er forskelligt hvad tid De kan hente nøglen, alt efter hvilket land De skal holde ferie i, men tidsrummet er mellem 15.00 – 19.00. Det nøjagtige tidspunkt vil stå på kørevejledningen, som De får tilsendt før ferieopholdet. Har De særlige ønsker eller spørgsmål til dette, er De velkommen til at kontakte os, og vi vil derefter forsøge at finde en passende løsning.

Kan jeg bestille et katalog hos jer?

Holidayhome4you.dk tilbyder ikke trykte kataloger, men derimod et stort online katalog med billeder og gode beskrivelser af alle sommerhuse og ferielejligheder. Der er der mange fordele ved et online katalog, f.eks. er oplysningerne De finder omkring husene på www.holidayhome4you.dk, altid 100 % opdateret. Det gælder alt lige fra priser til billeder til information og fakta om husene. Derudover vil De opleve at husbeskrivelserne, som De finder på www.holidayhome4you.dk, ofte er mere dybdegående end i trykte kataloger, ligesom udvalget af billeder ofte er større.

Skal vi selv medbringe sengelinned?

Ja, sengelinned skal De selv tage med. Dog vil der altid være hovedpuder og dyner til det antal personer, som er angivet i husets beskrivelse. De skal også selv medbringe viskestykker og håndklæder. Dette gælder for sommerhuse i Danmark. I de ferieboliger vi tilbyder i andre lande, kan dette være anderledes. Kontakt venligst vores personale på telefon eller e-mail, hvis De er i tvivl om noget ifbm. udlejningen.

Hvordan kan jeg vide om et hus er ledigt?

Når De søger efter huse via søgefunktionen, vil der kun komme sommerhuse/ferielejligheder frem, som er ledige i den valgte periode. Derfor er det umuligt at booke et sommerhus, som allerede er booket. Er De inde og se på et enkelt hus og gerne vil vide om huset er ledigt i en anden periode, kan De vælge dette i baren til venstre under ”Ankomstmåned”, ”Ankomstdag” og ”Afrejsedag”. De datoer, hvor huset allerede er optaget, vil være markeret med grå og De vil ikke kunne vælge disse datoer.

Kan ungdomsgrupper leje et feriehus?

Størstedelen af vores feriehuse kan lejes ud til ungdomsgrupper. En ungdomsgruppe defineres som en gruppe, der består af seks personer under 21 år, uden ledsagelse af en voksen over 21 år. Der kan dog forekomme enkelte undtagelser, hvor udlejeren ikke ønsker at leje ferieboligen ud til ungdomsgrupper, men dette vil naturligvis fremgå af husbeskrivelsen.

Hvor mange husdyr må jeg have med?

Ønsker De at medbringe husdyr i feriehuset, skal De være opmærksom på, om dette er tilladt i huset. Det er nemlig ikke i alle vores huse vi tilbyder denne mulighed. Når husdyr er tilladt i feriehuset, må De i Danmark, Norge/Sverige og Mellemeuropa have to husdyr med. I Sydeuropa (Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland og Kroatien) må De medbringe ét husdyr. Hvis De ønsker at tage flere husdyr med end det tilladte antal, så skal dette altid forespørges hos husets udlejer. Kontakt os venligst i god tid inden ferieperioden starter, hvis der skal ekstra husdyr med.

Handicapvenlige Sommerhuse

Vi har en række handicapvenlige sommerhuse som vi jævnligt udlejer til private såvel som foreninger.

Vi bestræber os på at give hele familien en fantastisk ferie og dette gøres efter vores mening bedst ved at give familien nogle gode faste rammer under ferien.

Enhver familie har nogle særlige ønsker og behov, som skal være under deres sommerhusophold og ingen familie er ens.

Derfor er det ikke muligt at søge på vores hjemmeside, efter et handicapvenligt sommerhus, da et handicap jo ikke bare er et handicap, som kan kategoriseres under et punkt.

Flere af vores handicapvenlige sommerhuse udlejes også til ældre personer, som måske har gang besvær eller ikke bryder sig om sommerhuse med mange trapper.

Derfor anbefaler vi Dem og Deres familie at kontakte os via telefon eller mail ang. leje af et handicapvenligt sommerhus.

Vores servicepersonale sidder klar til at tage en snak med jer, om de ønsker som i har til et sommerhus. Når I har fortalt os om jeres ønsker til sommerhuset, så vender vi straks tilbage med en række forslag til en feriebolig.

Vi kan i nogle tilfælde også være behjælpelige med en kørerampe til kørestolsbrugere, samt oplysninger omkring området sommerhuset befinder sig i.

F.eks. er flere strande i dag gjort rullestolsvenlige, dvs. at folk med krykker eller rullestol nu også har mulighed for at komme helt tæt på havet.

Vi har handicapvenlige sommerhuse i alle prisklasser og med alt slags udstyr.  Mange af vores sommerhuse er udstyret med swimmingpool, dampbad, spabad og motionsrum osv. alle faciliteter, som kan gøre ferien lidt mere behagelig.

De kan selvfølgelig også søge og booke et af vore mange sommerhuse direkte her på hjemmesiden, men har De særlige ønsker i forbindelse med vores sommerhusudlejning, så kontakt os gerne

Hvilke udgifter er der udover lejebeløbet?

Vand er for det meste inkluderet i lejeprisen på vores feriehuse. Dog findes der nogle enkelte tilfælde, hvor De skal betale vandafgift, og her forventes beløbet at være DKK 120-150 pr. uge ved seks personers normalforbrug.

El afregnes altid separat. Der er forskellige ting, som kan have indflydelse på strømforbruget, f.eks. vejret, personantal, hustype m.m.

Gennemsnitspriserne er fra maj til september ved seks personer:

Poolhuse: ca. DKK 1.800 pr. uge.

Spahuse: ca. DKK 800 pr. uge.

Huse uden spa og pool: ca. DKK 350 pr. uge.

Gennemsnitspriserne er fra oktober til april ved seks personer:

Poolhuse: ca. DKK 2.200 pr. uge.

Spahuse: ca. DKK 1000 pr. uge.

Huse uden spa og pool: ca. DKK 500 pr. uge.

De har mulighed for selv at nedsætte forbruget, ved f.eks. at afdække poolen efter brug og ikke lade tv, lamper m.m. stå tændt når De forlader huset. Har De spørgsmål til forbruget ved et bestemt feriehus, kontakt da venligst vores personale på telefon eller e-mail, og få evt. oplyst udlejerens forbrug i en given periode. Dette er dog kun vejledende og beløbet kan derfor variere meget fra familie til familie.

Er det muligt selv at foretage slutrengøring?

I størstedelen af vores huse kan De selv foretage slutrengøring, dog findes der nogle få tilfælde hvor man som lejer ikke har mulighed for at fravælge slutrengøring. Her vil slutrengøringen allerede være valgt og det vil fremgå på siden at denne er obligatorisk, De har således ikke har mulighed for at fravælge slutrengøringen.

Som tidligere nævnt, så kan de ofte selv vælge om de ønsker at vi gør huset rent for Dem eller ej. Prisen på slutrengøringen vises først når De under bookingformularen tilvælger denne. Ønsker De at foretage slutrengøringen selv, anbefaler vi, at De selv medbringer de mest nødvendige rengøringsmaterialer, da vi ikke kan garantere at disse findes i huset. Dog vælger de fleste af vores lejere, at købe rengøringsmaterialerne i selve ferieområdet, for at undgå den ekstra bagage.

Hvornår er klokkeslæt for afrejse?

Klokken 10.00 er seneste afrejsetidspunkt - her skal De køre fra ferieboligen og direkte til nøglekontoret uden ophold. Har De ikke bestilt slutrengøring, skal ferieboligen selvfølgelig være rengjort inden de forlader den.

Langtidsleje af Sommerhus

HolidayHome4You.dk tilbyder nu også langtidsudlejninger. dvs. udlejninger på flere måneder. Der kan være mange grunde til at man ønsker at leje et sommerhus i en længere periode.

Flere forsikringsselskaber benytter sommerhusudlejningsbureauer, som HolidayHome4You.dk til at finde en bolig til nogle af deres kunder, som er komme i vanskeligheder.

For flere forsikringsselskaber er det vigtigt at sommerhuset ligger i et bestemt område, sådan at familien som skal bo der ikke har for langt til hverken skole eller arbejde.

I perioder med megen regn, oplever vi en stigende efterspørgelse efter disse langtidsudlejninger, da mange familier over hele landet rammes af vandskader og vi forstår vigtigheden af at der i en sådan situation reageres hurtigt.

Derfor har vi døgnbemandet vagttelefon til sådanne sager, sådan at vi hurtigst muligt kan finde en ny bolig til den kriseramte familie.

Det er selvfølgelig også muligt for private og erhvervsdrivende at leje et sommerhus i en længere periode, vi spørger aldrig til hvorfor, men blot til hvilke ønsker De som kunde har til sommerhuset.

Erhvervsfolk lejer ofte et sommerhus i en længere periode, hvis de har et større projekt, som de skal varetage.

Dette kan f.eks. være håndværkere, som i forbindelse med et byggeri har brug for en ordentlig bolig under projektet.

Det er ikke muligt selv at søge et sommerhus frem for en periode på f.eks. 3 måneder via vores hjemmeside.

Når der skal foretages en langtidsudlejning, så er det en god ide at kontakte vores servicepersonale via telefon eller email.

De sidder klar til at hjælpe Dem, med at finde lige det sommerhus som opfylder Deres ønsker. Ligeledes er det ofte muligt for os at finde en langt bedre pris til jer, hvis I ønsker at foretage en langtidsudlejning.

De kan allerede i dag kontakte os via telefon eller mail og vi vil straks hjælpe Dem med at finde den perfekte bolig.