Husbeskrivelse
På Skive-egnen er der højt til himlen og masser af vand. Limfjordslandets charmerende havne og smukke kyststrækninger med børnevenlige badestrande danner udgangspunkt for massevis af oplevelser til lands og til vands for strandløver og windsurfere. Vidtstrakte hedelandskaber og eventyrlige sø- og bakkeområder byder på enestående ture for naturelskere. Vil I opleve naturen på nært hold, kan I tage færgen til Fur, hvor I med egne øjne kan se de imponerende molerskrænter langs øens kyst. Er I til eventyr og spænding bør I gå på opdagelse i kalkgruberne og hilse på flagermus - eller I kan opsøge et af egnens mange spøgelser på Staarup Hovedgaard.